Speciallæge Peter Mønsted

Mit mål med denne klinik er, at kunne tilbyde både ultralydsundersøgelse indenfor det muskuloskeletale område (led-, muskel-, sene- og bløddele på arme og ben) og ortopædisk undersøgelse og vurdering indenfor samme område, med henblik på at stille en hurtig diagnose og dermed hurtigt iværksætte den korrekte behandling.

Ved at kombinere den normale ortopædiske undersøgelse med ultralydsundersøgelse, kan jeg hermed opnå en hurtigere og mere præcis diagnose end jeg ellers ville kunne uden ultralyd.

Ultralydsskanning: Klinikken tilbyder dynamiske ultralydsskanninger indenfor det muskuloskeletale område. Det vil sige ultralydsskanning indenfor det ortopædisk område, hvor man kan se vævet i funktion og dermed ofte en bedre vurdering af en eventuel skade i vævet. Eksempelvis kan man se om der er muskelfiberskader, senelæsioner, ledbåndskader og væske ansamlinger i led. Overbelastning med irritations reaktion kan ses på ultralyd, eks tennis/golf albue, achillessenebetændelse, løber- og springer knæ, betændte slimsække ved alle større led . På mange måder er ultralydskanning MR-skanning overlegen på de overfladisk bevægeapparat skader. Med ultralydskanning kan man desuden anlægge en meget præsis ultralydsvejledt blokade og der med opnå maximal effekt af blokaden.

Gennem nu 20 år har jeg arbejdet på denne måde og dermed opnået en ganske stor ekspertise på området.

Gennem de senere år har der været en tendens til i første omgang, at vælge konservativ behandling (ikke operativ behandling) af skader på arme og ben i forbindelse med arbejde-, sport- og fritidsskader. Kroppen er i stand til at udbedre mange af disse skader selv, ved at man samtidig får den korrekte genoptræning. For netop at kunne iværksætte denne målrettede genoptræning, er det af stor vigtighed at kende den præcise diagnose. Kun herved opnår man de bedste resultater i genoptræningen. Desuden er vigtig at dæmpe eventuelle smerter, som vil kunne besværliggøre opstart af genoptræning. Der for tilbyder klinikken også anlæggelse af ultralydvejledte blokader med binyrebarkhormon.

Der er store videnskabelige undersøgelser der viser, at resultaterne efter operation i mange tilfælde ikke er bedre end hvad man kan opnå med konservativ behandling, når man sammenligner resultaterne efter et år. Det er især på vist ved skulder og knæ operationer.

I efterhånden en del nationale retningslinier er der krav om, at man først skal igennem et genoptræningsforløb inden operation tilbydes. I den forbindelse skal man også huske på at der jo ikke er nogle risici forbundet med genoptræning, hvilket der er ved operation.

Har man efter en sådan målrettet genoptræning ikke opnået en acceptabel funktion efter skaden, skal man vurdere om en eventuel operation vil kunne gøre resultatet bedre.

I klinikken tilbydes der også udfærdigelse af ortopædkirurgiske speciallægeerklæringer og funktionsattester, som bruges ved afgørelse i forsikrings sager.

21. oktober 2023 Speciallæge Peter Mønsted.