Min klinik er i lokalefællesskab og i samarbejde med andre selvstændige klinikker. I stedet for den traditionelle måde at drive små selvstændige klinikker på, har vi valgt at åbne op for flere behandlingsformer under samme tag, da det ofte viser sig, at den ene behandlingsform ikke kan stå alene. Vi har skabt en klinik med optimalt tværfagligt samarbejde, hvor der er flere selvstændige behandlere/klinikker som samarbejder for at kunne tilbyde dig det mest optimale behandlingsforløb.
Ultralyd og Ortopædisk Klinik – Ultralydsskanning og ortopædkirurgisk ekspertise, https://petermonsted.dk
PETER MØNSTED
Speciallæge i ortopædkirugi
Indehaver af Ultralyd og Ortopædisk Klinik , som er en selvstændig klinik i klinikken – en selvstændig praksis med eget CVR nummer.
Uddannet ortopædkirurgisk speciallæge
Har beskæftiget mig med det ortopædkirurgiske speciale gennem mere end 35 år.
Jeg har mere end 10 års erfaring inden for knæ- og korsbåndskirurgi og 8 års erfaring inden for skulder- og albue kirurgi med særlig vægt på albuekirurgi.
Gennem de seneste 20 år har jeg i mit kliniske arbejde anvendt ultralyd, som et vigtigt supplement til undersøgelse af mine patienter. Dette har givet mig betydelig erfaring indenfor anvendelse af ultralyd på det muskuloskeletale område, dvs. ultralydsundersøgelse af muskler, sener, knogler og øvrige overfladiske bløddele på kroppen.
Med ultralyd kan man forfine undersøgelser og komme betydeligt hurtigere frem til en korrekt diagnose.
Jeg er en erfaren speciallæge med mange års kompetence inden for ultralydsscanning og behandling af skader i bevægeapparatet. Når du kommer til mig, bliver du undersøgt, ultralydsscannet, og kan evt. få anlagt ultralydsvejledte blokade eller udtømt væskeansamlinger. Herefter kan/vil du i samarbejde med vores fysioterapeut få lavet et genoptrænings program, som vil kunne afhjælpe dine gener.
_____________________________________________________________________________________
Corpuscare – Rygcenter og idrætsklinik, http://corpuscare.dk/
Emil Kirkfeldt: Kiropraktor og medejer af Corpuscare – Rygcenter og idrætsklinik.
Uddannet og autoriseret Kiropraktor fra Syddansk Universitet 2017. Behandler og sundhedsansvarlig på det danske Vægtløftningslandshold, behandler i Aarhus Atlet Klub og tidligere behandler til Crossfit Regionals. Interesserer sig især for diagnostik og behandling af smertepatienten med akutte såvel som kroniske smerter samt rehabilitering, forebyggelse og optimering af alle typer af sports- og idrætsrelaterede problemstillinger, men særligt inden for diverse styrkesportsgrene som Powerlifting, Vægtløftning og CrossFit.Jeg brænder for sport og i det hele taget at hjælpe mennesker med smerter eller funktionsbegrænsning.
Jeg glæder mig til at møde dig i klinikken.
Lotte Wilchen: kiropraktor hos Corpuscare – Rygcenter og idrætsklinik.
Jeg har 30 års erfaring som kiropraktor med arbejde både i udlandet samt i Danmark.Jeg behandler mennesker med smerter og nedsat funktion I kroppens muskler og led.
De sidste 20 år har jeg beskæftiget mig meget med behandling af idrætsskader hos elite udøvere samt motionister, herunder behandling af sports/idrætsskader hos løbere, orienteringsløbere, triatleter, svømmere, tennisspillere, badmintonspillere, håndboldspillere og fodboldspillere.
Rigtig mange mennesker søger kiropraktor, fordi de har smerter i ryg og nakke, iskias, hovedpine, eller har diagnoserne diskusprolaps eller spinal stenose.
Morten Skovsen: Fysioterapeut og medejer af Corpuscare – Rygcenter og Idrætsklinik
Rygproblematikker/Holdningskorrektion
Idrætsskader og forebyggende træning
Mobilisering
Triggerpunkt behandling
Skulderskader og genoptræning af dem.
Kinisio tapning
Graviditets gener
Trænings- og øvelsesterapi. (hjælp til selvhjælp)
Chokbølgebehandling af kroniske skader
Stabilitetstræning, herunder Excercise Ball træning
Annette Skydt: Massør hos Corpuscare – Rygcenter og idrætsklinik.
______________________________________________________________________________________
Nina Thysk Sørensen Autoriseret psykolog http://www.ninathysk.dk/
Psykolog Nina Thysk Sørensen
Uddannet Cand. Psych. fra Aarhus universitet 2011 og autoriseret psykolog
Jeg interesserer mig for hvad der gør os til dem vi er, hvordan vi er præget af vores egen historie, dvs. hvilken mental rygsæk vi tager med os, og hvordan den hjælper – eller måske spænder ben for, at vi kan leve det liv, vi ønsker.
Jeg har igennem en årrække arbejdet som klinisk psykolog i en almen praksis. Her behandlede jeg personer med fx angst, stress, depression, OCD, spiseforstyrrelser, lavt selvværd, identitetskriser, livskriser, træningsafhængighed, kroniske smerter, belastningsreaktioner, personlighedsforstyrrelser og misbrug.
Sideløbende med mit arbejde som almindelig psykolog, har jeg arbejdet specifikt som sportspsykolog – i en periode som ansat i Team Danmark. Mit arbejde har overvejende haft karakter af individuelle forløb med forskellige eliteatleter.
Min baggrund som autoriseret psykolog samt min viden og erfaring med elitesportsverdenen er en effektiv kombination. Ved at sammensætte terapi med udgangspunkt i begge områder, kan jeg skræddersy et individuelt forløb, der virkelig rykker.