Kliniske test for tarsaltunnelsyndrom omfatter Tinel’s test, hvor man banker på nerven bag den indre ankelknogle for at udløse smerte eller snurren, og en dorsalfleksions-eversions-test, hvor foden løftes opad og vendes udad for at øge trykket på nerven, der forværrer symptomerne. Derudover bruges Triple Compression Stress Test, hvor nerven komprimeres i en specifik stilling i 30 sekunder, hvilket kan fremkalde følelsesløshed, smerte eller prikken i foden. Lægen kan også udføre en nerveledningshastighedsundersøgelse (EMG) og en MR-scanning for at vurdere nervefunktion og undersøge for årsager til trykket.

Kliniske tests
Tinel’s test: En læge banker forsigtigt (perkussion) på nerven bag den indre ankelknogle for at se, om det fremkalder en snurrende eller stikkende fornemmelse (paræstesi) eller smerte, der stråler ud i foden.

Dorsalfleksions-eversions-test: Foden løftes opad (dorsalfleksion) og drejes udad (eversion). Denne manøvre øger trykket og strækket på den posterior tibialnerve, hvilket kan forværre patientens symptomer og bekræfte diagnosen.

Triple Compression Stress Test: Denne test indebærer, at foden holdes i maksimal dorsalfleksion og inversion, hvorefter nerven komprimeres med fingrene bag den indre ankelknogle i 30 sekunder. En positiv test medfører følelsesløshed, paræstesi eller smerte i foden eller tæerne.

Supplerende undersøgelser
Nerveledningsundersøgelse/Elektromyografi (EMG): Dette er en elektrisk test, der måler hastigheden af nerveimpulser. Reducerede impulser kan indikere nervekompression.
MR-scanning: En MR-scanning giver detaljerede billeder af blødt væv og knogler. Den kan bruges til at identificere en masse eller andre strukturer, der lægger pres på nerven.
Ultralydsskanning og CT-scanning: Disse billeddannende undersøgelser kan også bruges til at identificere årsagen til nervetrykket, såsom knoglenydannelser.